Jeppe Brixvold – den netop fyrede rektor fra Forfatterskolen – retter nu kritik mod Berlingske for i sidste uge at viderebringe et diffust rygte om, at han skulle have krænket elever på skolen seksuelt. Det skete i et længere interview med ham.
Jeppe Brixvold har ”ikke nogen anelse” om, hvad rygtet handler om, siger han. For der er hverken kommet navne eller konkrete oplysninger på banen.
”Når det er så alvorlige emner, der tales om – og når der er tale om strafferetlige forhold – så skylder man i det mindste at sige, hvor man har rygtet fra, og hvad det konkret skulle gå ud på. De viderebringer et diffust rygte, som er meget alvorligt,” siger han til Journalisten.
Ingen navne, ingen oplysninger
Kritikken drejer sig om denne artikel, der blev publiceret tirsdag 30. oktober. Her konfronterede Berlingske Jeppe Brixvold med følgende spørgsmål – efter at være ”kommet i besiddelse af” nogle rygter:
”Vi har talt med en række kilder over de senere dage, der bl.a. fortæller, at du har drukket for meget og seksuelt krænket elever?”
”Jeg har aldrig krænket nogen,” svarede Jeppe Brixvold.
”Heller ikke tidligere elever?” spurgte Berlingske.
”Nej,” svarede Jeppe Brixvold.
”Har du nogensinde opført dig seksuelt krænkende enten over for nuværende eller tidligere elever eller ansatte?” spurgte Berlingske.
”Nej,” lød det kategorisk fra Brixvold.
Stolt Tom Jensen
Berlingske var selv stolt af artiklen. Tom Jensen, chefredaktør hos Berlingske, roste på Facebook artiklen. Her skrev han, at Berlingskes journalist ”er nået længere end nogen anden journalist i denne mærkelige sag”.
Da Tom Jensen i kommentarsporet blev spurgt, hvilke kilder avisen havde til ”så grove anklager”, svarede han dog ikke.
Til Journalisten oplyser Jeppe Brixvold, at spørgsmålet om de seksuelle krænkelser chokerede ham. Han havde godt nok hørt om diffuse rygter fra nogle bekendte. Men ikke i offentligheden – eller i forbindelse med sin fyring – før Berlingske konfronterede ham med det i interviewet, fortæller han.
”Jeg har bare hørt, at der har verseret temmelig grove rygter. Hvor de er startet, ved jeg ikke. Der har aldrig været navne eller situationer på,” siger han.
Heller ikke Berlingske har oplyst navne eller konkrete situationer.
Ved du, hvad det er for nogle anklager om seksuelle krænkelser, der er tale om?
”Nej. Det har jeg ikke nogen anelse om,” siger Jeppe Brixvold til Journalisten.
Det handler sagen om
Sagen om Jeppe Brixvolds fyring startede, da 55 forfattere sendte et brev om sexhchikane-rygter til Forfatterskolens bestyrelse. Forfatterne opfordrede til, at ”mange vedholdende rygter” om sexchikane og upassende opførsel skulle undersøges. Det skriver Berlingske, der har fået indsigt i brevet.
Som reaktion oplyste bestyrelsen i en pressemeddelse 26. oktober, at den ville oprette en whistleblower-ordning og fyre Jeppe Brixvold. Men Brixvold har ikke selv været i skudlinjen for sexanklager, hverken i forfatternes brev eller i bestyrelsens udmeldinger. Det fortæller han til Journalisten.
Den kritik, han har modtaget fra bestyrelsen, har i stedet handlet om hans ledelsesstil og ”den langvarige uro omkring skolen, som du ikke har formået at få afsluttet”, oplyser han. Med til billedet hører en tidligere advarsel mod ham, men den har ikke noget med sexchikane eller krænkelser at gøre, fortæller han.
I pressemeddelelsen fremgår det, at Jeppe Brixvold skulle fyres for ”at få skabt ro”, og fordi skolen ville ”arbejde for den rette ånd og kultur”. Efterfølgende sagde bestyrelsesformand Bodil Marie Stavning Thomsen til Berlingske, at der var ”flere gode grunde” til opsigelsen. ”Men jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad det er for en grund,” sagde hun.
”Der er for meget varm luft i det”
Jeppe Brixvold rejser tre kritikpunkter mod Berlingske. Han synes først og fremmest, det er ”forkert”, at Berlingske viderebringer rygtet om, at han har udsat elever for seksuelle krænkelser, uden konkrete oplysninger.
”De går videre med et rygte, som de har hørt fra en eller anden, uden at vide præcis, hvad det går ud på. Og de præsenterer rygtet for mig uden præcis at vide, hvad det går ud på,” siger han.
”Der er for meget varm luft i det,” siger Jeppe Brixvold, der kalder det for ”rygte-journalistik”.
Hvis du var blevet konfronteret med konkrete hændelser og navngivne afsendere – ville du så også have haft noget imod at blive konfronteret med det?
”Nej, det ville jeg ikke have haft noget imod at forholde mig til. For jeg har god samvittighed,” siger Jeppe Brixvold.
”Manglende kritisk sans”
Jeppe Brixvold kritiserer også Berlingske for en ”manglende kritisk sans”.
”Jeg vil mene, at Berlingske er forpligtet til også at bringe den kritiske journalistik den anden vej. Spørge, hvorfor nogen bringer det her rygte videre. Og hvad der er af belæg for at bringe det videre. Og så have sans for, at det skal undersøges begge veje. Både, hvor rygtet kommer fra, hvem der har grund til at fremsætte det, og hvad jeg siger til det,” siger han.
Og så kritiserer han, at han ikke blev varslet om anklagerne inden interviewet.
”For det er et alvorligt spørgsmål, der kræver et ordentligt svar. Det er sådan en slags rocker-journalistik. Det er en ubehagelig oplevelse af at blive sat til vægs og skulle svare på nogle ting, som man slet ikke har ventet at skulle forholde sig til,” siger han.
Berlingske: Vi giver mulighed for genmæle
Tom Jensen ønsker ikke at blive interviewet af Journalisten om sagen, men henviser til Mette Østergaard, der også er chefredaktør hos Berlingske. Hun fortæller, at kritikken kommer bag på hende, da Berlingske og Jeppe Brixvold havde en "meget grundig dialog" omkring interviewet.
Interviewet havde blandt andet til formål at give Jeppe Brixvold mulighed for ”genmæle” over for rygter om ham – at for at komme med sit syn på fyringen og den efterfølgende debat – forklarer hun.
”Vi synes, det er fair og relevant, at den angrebne part – som Jeppe Brixvold er i det her tilfælde – får mulighed for at komme til orde. Derfor laver vi et interview, hvor vi deklarerer, at nu giver han sin version af forløbet,” siger Mette Østergaard.
Men Jeppe Brixvold fortæller altså, at han ikke havde hørt sex-rygtet i offentligheden inden interviewet med Berlingske – og at der på dét punkt derfor ikke var noget at tage til genmæle mod.
Til det vælger Mette Østergaard at svare:
”Sammenkoblingen mellem at diskutere hans afgang og fortælle om en ny whistleblower-ordning er en kobling, bestyrelsen laver i deres pressemeddelelse. Det giver vi ham mulighed for at kommentere på.”
Men i den pressemeddelelse, hun henviser til, er der ingen anklager om sexchikane mod Jeppe Brixvold.
Mette Østergaard henviser yderligere til et opslag på Facebook af DR-journalist Adam Holm og den debat, der udspiller sig omkring opslaget. Men heller ikke her finder man rygtet om sex-anklager mod Jeppe Brixvold.
Holder Berlingskes argument vand?
Mette Østergaard, du siger, at artiklen blandt andet har til formål at give Brixvold mulighed for genmæle. Men så vidt vi kan se, er det Berlingske, der bringer rygtet om, at Brixvold skulle have udsat elever for seksuelle krænkelser, ud i offentligheden. Jeg kan ikke se rygtet omtalt i Adam Holm-tråden, du henviser til, eller i den pressemeddelelse, du henviser til. Er det korrekt, at det er Berlingske, der bringer rygtet ud i offentligheden?
”Nej, det synes jeg ville være at bringe det for vidt, taget den offentlige diskussion i betragtning om, hvad det var for nogle ting, der foregik på Forfatterskolen. Og som jeg også sagde tidligere (i et tidligere interview med Journalisten, red.), havde Brixvold selv en interesse i at italesætte, hvordan han så på de rygter.”
Jeppe Brixvold siger dog, at han inden interviewet ikke var klar over, at nogen ville knytte diffuse sex-anklager mod ham med fyringen.
Mette Østergaard, kan du pege på et sted i offentligheden, hvor rygtet om, at Brixvold skulle have udsat elever for seksuelle krænkelser, var omtalt, før Berlingske bragte det?
”Jeg synes, det er irrelevant at tale om rygter. Vi forholder os til, hvad vores kilder siger til os, og til den pressemeddelelse, der er sendt ud af bestyrelsen. Og så forholder vi os til de diskussioner, der er på de sociale medier.”
Men rygtet fremgår altså ikke af pressemeddelelsen. Og Brixvold havde ikke stødt på rygtet på sociale medier, før Berlingske bragte det.
Samtidig siger Mette Østergaard:
”Vi viderformidler ikke rygter. Vi formidler information, som vi har fået gennem vores research fra kilder.”
I skriver ellers i artiklen, at I er kommet ”i besiddelse af” nogle rygter?
”Vi er ikke i besiddelse af rygter. Vi er i besiddelse af informationer.”
Men det er dét, I skriver?
”Det er så et forkert ordvalg. Vi skal selvfølgelig ikke interviewe en mand på baggrund af rygter.”
”Vi kommer ikke med en konkret anklage”
Mette Østergaard, burde I have præsenteret Jeppe Brixvold og offentligheden for konkrete oplysninger i forbindelse med rygtet?
”Vi har kildebeskyttelse. Vi kommer ikke med en konkret anklage. Vi foreholder ham den diskussion, der er, og det har han mulighed for at svare på. Det ville være noget andet, hvis vi foreholdt ham en konkret sag,” siger Mette Østergaard.
Hun siger, at interviewet tog ”udgangspunkt i en grundig research”.
Hvorfor så ikke bringe en eneste konkret oplysning?
”Så ville det have været et spørgsmål om at foreholde ham en konkret sag,” siger Mette Østergaard og uddyber:
”Jeg synes, rammen ville være en anden, hvis der var tale om konkrete anklager.”
Sender ikke spørgsmål forud for interview
Til Jeppe Brixvolds tredje kritikpunkt – at han ikke blev oplyst om rygtet inden interviewet – siger Mette Østergaard:
”Jeg synes, vi meget tydeligt har lavet en aftale om, hvad rammen er for interviewet, og hvad der skal tales om. Men vi sender af princip ikke konkrete spørgsmål forud for interviewet.”
Jeppe Brixvold fortæller dog, at han ikke var oplyst om sex-anklagen inden interviewet.
Journalisten, der har skrevet artiklen, ønsker ikke at udtale sig, men henviser til Mette Østergaard.
